
Det er ikke så lang tid siden at Microsoft kom med en løsning, hvor man kan hoste en Microsoft Dynamics C5, i stedet for at købe en. Nu har jeg været ved at kigge på disse forskellige løsninger, og priserne er simpelthen for høje, i forhold til hvad det koster at købe og vedligeholde sin egen Microsoft Dynamics C5.
Jeg har regnet en del forskellige eksempler igennem, fra 1 bruger og op til 10 brugere, og det viser sig faktisk ikke i nogen tilfælde, at det kan betale sig at hoste sin Microsoft Dynamics C5, fremfor selv at købe den. I nogle tilfælde bliver udgiften næsten den samme, men i det fleste tilfælde falder det ud til fordel, selv af købe sin C5.
Og ved en hosted løsning så er man bundet lidt på hænder og fødder med hvad man kan tilrette i sin C5. Hvis man har behov for det, så bliver det hurtigt noget dyrere. Og så kan det slet ikke betale sig.
Der er selvfølge en del fordele ved en hosted løsning. Man kan bruge modulerne som det passer en og har man brug for 1 bruger mere i et stykke tid, så betaler man kun for det man bruger, i den periode man bruger det. Men hvem har kun nogen gang brug for ordremodulet f.eks.??
Så jeg tror ikke at dette produkt kommer til at sælge ret godt, da det er forholdsvis meget dyrere end at købe det selv, så jeg tror desværre det bliver en fuser!!

Hej Torben
Vi tror mere på den strategi at kunden selv ejer C5 og får den hostede hos en partner.
Fordelen er også at hvis kunden på et tidspunkt ønsker at flytte sin C5 hjem på deres egen server, er det nemt blot at brænde en DVD til kunden med deres C5.
Da kunden selv ejer licensen er der heller ikke noget der skal gøres der.
Hilsen
Kim Bruhn-Rasmussen
http://www.solusi.dk
Hej Kim.
Jeg er helt enig, og derfor tror jeg heller ikke at der vil være ret mange kunder til Microsofts online C5 løsning.
Hej Torben
Kunne du skriver om dine udregninger.
Jeg er selv igang med noget lign. og vil derfor høre dig om du kunne tænke dig at dele dine udregninger som du bruger i dine konklusioner?
Hej John.
Jeg kan se at i selv tilbyder C5 online, hvad er jeres priser?
Jeg skrev dette indlæg mere eller mindre da C5 online blev introduceret, og jeg skal blankt erkende at priserne er noget bedre i dag, så mit indlæg er måske ikke helt så relevant længere.
Hej Torben
Jeg arbejder en forholdsvis stor produktionsvirksomhed som har fået outsourcet
hele IT-afdelingen. Jeg kan varmt anbefale en hosted løsning. Vi har oplevet en
langt bedre stabilitet og bedre ydelse.
Hej Kristian.
En hostet løsning kører helt sikkert ganske godt. Min skepsis gik også mere på det økonomiske, specielt for mindre virksomheder. Men priserne er i dag lavere end de oprindeligt var, så en hosted løsning er helt sikkert noget man skal overveje, hvis man skal anskaffe sig en C5 i dag.