Følg mig på

 Følg Torben Bendixen på Twitter Følg Torben Bendixen på LinkedIn Følg Torben Bendixen på Facebook Følg Torben Bendixen via RSS

NemID - Er det i virkeligheden besværligt ID?

NemID er besværligt IDNu her til morgen da jeg skulle ind i min netbank, så fik jeg en besked om at jeg ikke kunne logge ind, uden at jeg skulle bruge NemId. Nå men det måtte jeg jo så i gang med, selvom jeg synes hele NemID setuppet er helt tåbeligt.
Jeg ville så logge ind, og jeg fik så at vide at mit NEmID ikke var aktiveret og min midlertidige adgangskode var udløbet! Min netbank var så flink at vise mig et link over til NemID hvor jeg kunne få en ny midlertidig adgangskode.
Jeg hoppede over på NemID hjemmeside og udfyldte oplysningerne for at få en ny midlertidig adgangskode og trykke ”Bestil ny midlertidig adgangskode”
Jeg får så denne fejl:
NemID fejl

Aaarrghhh!!! Nu skal jeg så til at bruge tid på at ringe/skrive til NemID, og jeg frygter at jeg får min nye midlertidige kode sendt med posten, så der går flere dage før jeg kan komme ind i min netbank!
Men det må så være den nye valide undskyldning: jeg har problemer med at få mit NemID til at virke.
Jeg håber i hvert fald rejsebureauet godtager den undskyldning for den rejse som jeg skulle have betalt i dag!!!!

Og så skal man rende rundt med det tåbelige nøglekort.
Jeg synes bestemt ikke der er noget nemt ved NemID. Det må være på grænsen til falsk markedsføring :-) De kunne have kaldt det noget andet, nemt er det i hvert fald ikke!

Her på min blog kan du læse hvad jeg skriver om WordPress, webshops, søgemaskineoptimering og blogs. Jeg skriver også om brug af mobiltelefoner, backup osv.

27 kommentarer til NemID – Er det i virkeligheden besværligt ID?

  • Tine

    Jeg kan simpelthen ikke forstå, at de kan få sig selv til at kalde det nemID!
    Så burde det i det mindste ha heddet MEGA-NEMid før, hvis de på nogen måde skulle retfærdiggøre, at man nu, med nemID skal være i besiddelse af intet mindre en 3 nøglekort, med et astronomisk antal koder skrevet med pygmæskrift, for at tjekke sin konto.

    Hvis en personlig kode ikke er sikker nok – hvorfor består min Digitale Signatur så kun af en enkel personlig kode? Ingen magiske nøglekort dér.
    Er det så fordi Digital Signatur har taget patent på begrebet MEGA-nem ID, men bare ikke har løftet sløret for navneændringen endnu?

    Skal jeg egentlig bare være taknemmelig, fordi nogen har forsøgt at gøre det nemmere, og mere sikkert for mig at logge på min netbank, men dog har fejlet – bare fordi det er tanken der tæller?
    Skal jeg føle mig mere sikker nu, hvor jeg med det samme kan se, om nogen har snuppet mine nøglekort?
    Ja, livet er fyldt med store spørgsmål – og jeg skal lige love for, at nemID gør sit til at rejse flere af slagsen.

    We are not amused!

    • Hej Tine.
      Jeg er helt enig!!
      Og jeg er stadigvæk ikke kommet i kontakt med NemID. Det er noget svært at få fat i dem på telefonen, og de har ikke reageret på min besked jeg har sendt dem via hjemmesiden.
      Så jeg venter stadigvæk på at få adgang til min netbank. Og jeg kan læse at på deres hjemmeside at man skal regne med 3 hverdage før man får en ny adgangskode.
      Det er sikkert det samme hvis man smider sit nøglekort væk. Så jeg tror der er en del mennesker der kommer til at undvære deres netbank i et stykke tid, når de har smidt deres nøglekort væk.
      Bevares, før kunne man da glemme sin adgangskode eller ens pc kunne stå af, så man også skulle bruge en ny adgangskode. Men jeg tror nu der er flere der mister sit nøglekort, end folk der glemmer sin adgangskode eller mister sin pc.

  • Jan Birkelund

    Hej Torben
    Ang. NemID

    Nemt er det bestem ikke blevet, men jeg tror en eller anden har fået en nem ID(e), og uden tvivl skal score penge på dette, på et eller andet tidspunkt. Man kan forestille sig, at når ens nøgler er opbrugt, så skal der betales for at få nye tilsendt.
    Visdommen i at skulle til at slæbe rundt på nøglekort har jeg endnu ikke kunnet se, og i og med, at alle nødvendigvis gemmer nøglekortet i sin pung, er sikkerheden ikke kommet i højsædet. Endelig er dette igen et eksempel på, at myndighederne anser sig dygtigere og bedre end almindelige borgere til at varetage den enkelte borger egne interesser og sikkerhed. At systemet i forbindelse med oprettelse, foreslår at man afgive tilladelse til at ens oplysninger kan videregives til alle myndigheder, er en skandale, og man forstår ikke at dette system overhovedet er blevet godkendt. Nogen må have sovet i timen.

    • Hej Jan.
      Jeg er helt enig! Jeg mener heller ikke sikkerheden er blevet væsentlig bedre, og systemet virker overhovedet ikke gennemtænkt og tungt at danse med. Men så følger systemet vel bare standard med andre offentlige systemer.
      Jeg håber stadigvæk at nogen vågner op og får ændret det, men det tror jeg desværre ikke sker.
      PS. Det er stadigvæk ikke lykkedes mig at komme i kontakt med NemID og jeg har ikke hørt noget fra dem endnu.

  • Lars

    Uha det lyder ikke godt med det NemID. Jeg snakkede med en ven forleden som havde fået et sådan, og han var absolut ikke tilfreds. Specielt det at skulle have et pakkort på sig hver gang man vil logge ind er da tåbeligt. Og så læser jeg at de ikke har indtænkt Mobiler/smartphones ind i løsningen endnu – og undskyldningen er at kravende blev frosset i 2007. Kravende til et moderne IT system flytter sig hele tiden, og for et system der bliver alle-mands eje er det da for dumt at fryse krav så tidligt.

    Det med papkortet er dog alligevel det dummeste jeg har hørt. Nu har jeg ikke NemID endnu men overvejer allerede hvordan man måske kunne automatisere processen .. Kunne måske digitalisere papkortet (scanne det, noget OCR genkendelse og gemme det som et regneark), og så lave et lille program som man kunne have liggende til at give mig den næste gyldige kode. Tja, det er ikke ligefrem sikkert, men så kunne man pakke løsningen ind i noget kryptering med et password. Det vil kræve noget udvikling, men oj hvor ville det være dejligt med en fuld digital løsning – om man så skal lave den selv.

    • Hej Lars.
      Jeg er helt enig. Det papkort er helt tåbeligt og er i min verden et kæmpe tilbageskridt. Det burde de lave elektronisk eller slet ikke.
      Jeg skrev til NemID support den 16/9 og har ikke hørt noget endnu, da man ikke kan bestille en ny adgangskode på deres hjemmeside, og har forsøgt at ringe til dem mindst 25 gange.
      Jeg tog så fat i min bank, og de kunne hjælpe mig med at få en ny kode og det ville tage et par dage. Da der så var gået 10 dage, og jeg ikke havde modtaget nogen kode endnu, så kom jeg endeligt igennem til NemID på telefonen og fik bestilt en ny kode.
      De var godt klar at deres hjemmeside ikke virkede, og det havde den ikke gjort i lang tid!! Hallo, så få det da lavet!! Og jeg har heller ikke hørt noget på min skriftlige henvendelse til deres support den 16/9.
      Det viste sig så, at den kode banken havde bestilt til mig, kom samme dag, men virkede så ikke da jeg lige havde nået at bestille en ny kode. Så måtte jeg vente i yderligere 9 dage før jeg fik den nye kode. Det er jo helt håbløst at man skal være uden sin netbank i så lang tid, hvis man skal have en ny kode eller et nyt nøglekort!!
      Så ja, en elektronisk løsning ville klart være at foretrække!!

  • Hej Torben.

    Jeg er ked af at måtte læse om dine problemer med NemID, og jeg håber på at du har fået et svar tilbage på din supporthenvendelse.

    Formularen “Glemt adgangskode” du refererer til på http://www.nemid.nu, kan ikke benyttes til at bestille en ny midlertidig adgangskode, såfremt dit NemID endnu ikke er blevet aktiveret, og kan derimod udelukkende benyttes i tilfælde af at du glemmer din adgangskode, da systemet registrerer hvorvidt dit NemID er aktiveret eller ej når du angiver dine personlige oplysninger.

    Derudover overgår din gamle Netbank ikke til NemID med daglig varsel. Derimod har du i langt de fleste bankers tilfælde 30 dage fra oprettelsen af NemID til at du får det aktiveret før din gamle Netbank lukker. På de resterende banker der ikke er under denne regel, er fastsatte dagsgrænse af en anden størrelse – altid højere.

    Har tilfældet været, at det var mere end 30 dage siden, vil du ikke længere kunne aktivere dit NemID ved at logge på din Netbank, og dén vej igennem oprette en adgangskode til NemID. Derimod er du nødsaget at udstedes en midlertidig adgangskode, som du forhåbentligt har fået bestilt og modtaget hos NemID supporten pr. dags dato. Denne skal du benytte ved at logge på din Netbank med dit NemID-nummer som bruger-id sammen med den midlertidige adgangskode.

    Med hensyn til generelle regler, vilkår og betingelser vedrørende NemID samt generelle forspørgsler omkring nøglekortet, vil jeg starte med at tilføje, at der kun er ét nøglekort i brevet – dette skal blot foldes sammen, således, at nøglerne på kortet er skjult og kun synlige for dig personligt. Dette fylder nøjagtigt det samme som de andre kort i din pung, og er hverken større eller mindre at have med at gøre.

    Jævnfør regler punkt 3.2 i regler for brug af NemID til Netbank og offentlig digital signatur, fremgår det også, at det er imod DanIDs retningslinjer at digitalisere ens nøglekort eller scanne det ind på nogen som helst måde.

    Jeg håber på at du får dit NemID til at fungere, og at dette gav lidt indsigt i problematikken.

    Med venlig hilsen.

    • Hej NemID.

      Tak for jeres svar.
      Ja, jeg har fået svar tilbage fra jeres support, at jeg kan henvende mig igen hvis jeg stadigvæk har problemer. Det tog 36 dage at få det svar, så det er nok ikke lige den vej jeg vil prøve igen :-)

      Vedr. formularen “glemt adgangskode” så burde det fremgå af jeres hjemmeside, at det ikke virker hvis man ikke har et aktivt NemID, og så en henvisning til hvad man så skal gøre. Jeg ved jeg ikke er den eneste der har haft det problem.

      Jeg har fået adgang til min netbank, men jeg måtte have hjælp af min bank, da man ikke kunne bestille en ny midlertidig adgangskode på jeres hjemmeside, jeres support svarede ikke tilbage og det var umuligt at komme igennem på telefonen.
      Det tog dog 10 dage for at få en ny kode.

      Så skriver i at man bare kan have nøglekortet i sin pung, og det er nok også det mest oplagte sted, men så ligger pungen i bilen eller i garderoben. Og så har der også været snak om at man i fremtiden skal bruge NemID til sit betalingskort, når man f.eks. handler på nettet. Så må man vel ikke opbevare sit nøglekort sammen med sit betalingskort?

      Jeg synes stadigvæk løsningen er et tilbageskridt og ikke fremskridt.
      Og så virker det som om løsningen ikke har været helt klar fra starten af, men jeg håber at I får styr på det og det kommer til at virke mindre problematisk fremover. Allerhelst ville jeg dog ønske at der blev fundet en anden løsning :-)

  • kasper

    i mit nøglekort er der altså 3 kort. (ja, det kan foldes sammen, men der er stadig 3 nøglekort)

    Jeg bruge det i går 4 gange – og kommer nok hurtigt til at skulle have nyt nøglekort, det virker allerede forældet at skulle bruge papir, fragt og ventetid på at få adgang til sin netbank – ikke særlig “digitalt”

    Jeg giver nemID max et år før nøglekortet bliver skrottet!!

  • Hej igen Torben,

    Din pung er et godt sted at placere dit nøglekort såfremt du ønsker at benytte dit Nøglekort andre steder end derhjemme. Har du ønsket dette tidligere, har du måtte tage en sikkerhedskopi af din nøgle og indlæse den i browseren på den computer du ønsker at tilgå det offentlige fra. Dette ser vi som et stort fremskridt i forhold til mobiliteten og fleksibiliteten af din adgang til både det offentlige samt din Netbank.

    Benytter du blot NemID derhjemme behøver du ikke at putte dit Nøglekort i din pung, men derimod kan du blot lade det ligge på dit skrivebord, naturligvis uden synlig tilgang for uvedkommende.

    Med hensyn til forespørgslen vedrørende nøglekortet, er der ikke 3 nøglekort. Det er ét kort pålagt 148 nøgler der foldes sammen til at have præcist samme størrelse som dine øvrige betalingskort, sundhedskort mv.

    Pointen med nøglekortet er at tildele brugeren en ekstra sikkerhedsfaktor i det vi kalder 2-faktor sikkerhed, hvor nøglekortet er en isoleret faktor i log-in processen, der ikke kan hackes eller keylogges, da det er isoleret fra din computer. Nøglekortet giver adgang til din nøgle der er placeret på DanID’s kryptografisk sikrede server, og denne er krypteret. Den eneste måde at tilgå nøglen er med dit nøglekort, og dermed er dette ikke nogen “gammeldags løsning”, men derimod et komplekst system sikret fra udefrakommende indgreb. 2-faktor sikkerheden skyldes at vi har været tvunget til at øge sikkerheden, i det at NemID både kan give adgang til samtlige offentlige oplysninger samt din konto i banken.

    Vi håber at dette gav lidt indsigt i sikkerheden af NemID.

    • Hej igen NemID.

      I skal selvfølgelig argumentere for jeres løsning, og det er da helt sikkert en forbedring af sikkerheden, men derfor synes jeg stadigvæk det er en gammeldags løsning og et tilbageskridt, at skulle rende rundt med et nøglekort.
      Det kunne have været gjort noget smartere og nemmere.

  • Mikael

    Er som udgangspunkt enig i, at papkortet (3 i 1) er et vanvittigt påfund. Jeg har dog endnu ikke haft fornøjelsen af NemID og håber da på, der findes på noget nyt, inden min bank kræver brug af NemID.

    Nu er vi nok efterhånden en del, der bruger bærbar på arbejdet. En bærbar, vi også har lov at bruge derhjemme. Så min bank-nøgle ligger i dag på min bærbar, som jeg bruger både ude og hjemme. Det at skulle finde min pengepung frem, folde et papkort ud hver gang jeg skal logge på min bank (hvilket godt kan ske en del gange i løbet af én dag), virker helt håbløst.

    Det har i mange år nu virket upåklageligt for mig med en bank-nøgle på pc’eren og et kodeord. De meget få gange, jeg har haft behov for at kunne logge på fra en anden pc, har jeg lagt bank-nøglen midlertidigt på et usb-stik.

    At kunne logge på skat.dk har også fungeret upåklageligt ved at benytte mit cpr.nr. og en selvvalgt kode. Digital signatur har jeg også benyttet til bl.a. borger.dk – synes dog, det var noget kringlet at slette gamle signaturer eller omdøbe dem man havde liggende (har flere, bl.a. til forskellige firmaer).

    Nu hvor der så også har været flere nedbrud (hvoraf nogle sikkert ikke er NemID’s skyld), så mener jeg, det kun kan være et spørgsmål om kort tid, før nogen finder på en ordentlig digital indgang til Danmark.

    Mvh. Mikael

  • Søren Løkke

    I har bare at bruge NemID og betale affaldsgebyr. Gør I modstand, vil I blive arrasteret.

  • Vivi Andersen

    Gad vide om de der har kreeret NemID har glemt de ældre ?

    Hvordan kan man påstå det er nemt, når folk i mange tilfælde ikke kan finde ud af at bruge NemID – og da slet ikke de forklaringer der foreligger på hvordan brugen skal foregå.

    Fordi folk er blevet ældre betyder det ikke at de også er blevet idioter!

    Men som alderen kryber frem bliver det altså ikke nemmere at begribe det der foregår indenfor diverse områder der har IT osv. at gøre.

    For mange er det bøvlet nok at finde ud af hvordan en PC´er virker.

    Og så nu dette NemID !

    Selv er jeg endnu ikke en oldsag, men jeg må tilstå jeg roder noget rundt med systemet for at finde ud af dette.

    • Hej Vivi.

      Jeg tror NemID har glemt mange flere end de ældre. Systemet er helt håbløst og totalt uden support. Og jeg giver dig helt ret; Der er ingen dokumentation til hvordan og hvorledes.
      Jeg har selv rodet en hel del rundt for at få det til at virke, og jeg håber også at du får det til at virke.

  • Lars

    Hej Torben

    Du er da en gæv fyr det tager
    kampen op med NEM ID jeg selv
    har besluttet at boykotte systemet til de finder noger
    mere smart.

    Jo flere der boykotter systemet des hurtiger er der
    nogen der begynder at tænke
    det lader til at der er en del
    der undlader at tilmelde sig.

    Samfundet forvendter at vi
    ukritisk tilslutter os systemet, så flere kan bruge det offentlige system og dermed spare der offentlige.

    • Hej Lars.

      Jeg kunne desværre ikke boykotte systemet, da min bank på et tidspunkt valgte at man skulle logge på med NemID. Så jeg havde ikke rigtigt noget valg.
      Men jeg håber da helt klart at systemet bliver skrottet eller at de finder på noget andet.

  • EA

    Hej Torben, interessante kommentarer du har fået samlet her :-) Systemet har efter min opfattelse en række mangler og fejl, ikke mindst at det i praksis bliver et påtvunget system, med mindre det kan lykkedes at gøre opmærksom på at nogle ønsker et frit valg istedet. Selv er jeg i fuld gang med at få genopfrisket det personlige forhold til de ansatte i min bank, ved at møde op og overføre penge med jævne mellemrum, da jeg har fravalgt netbank grundet nemID. Og nej, det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, men fordi jeg ikke vil have en påtvunget løsning med tvivlsom eksistensberretigelse, som iøvrigt forbruger enorme ressourcer ved udprintning og omdeling af 10 mio. kuverter med fyld – bare til en start. Tåbelig løsning som tigger om at blive boykottet – og det har jeg så valgt at gøre. Håber flere vil gøre det samme, selvom det kræver lidt omlægning af de daglige rutiner.

    Se også nejtilnemid.dk

    /EA

  • NemId er blevet kåret til Årets IT-Fuser af Computerworld http://www.computerworld.dk/art/112701
    Helt fortjent!!

    Men det bliver ikke ret meget bedre da Computerworld så interviewer NemID’s kommunikationschef http://www.computerworld.dk/art/112702

    Godt nytår!!

  • Mathilde H. B.

    Jeg har det problem, at jeg har benyttet min midlertidige adgangskode, og været inde på siden, der beder mig om at vælge min egen personlige adgangskode, men eftersom, at jeg kom til at afbryde/lukke siden ned lige efter at have valgt denne personlige kode og altså ikke fik gennemført ‘missionen’, har jeg nu ingen som helst muligehed for at logge på med nem-id. Når jeg prøver at gøre brug af den kode, som jeg lige har valgt, får jeg blot denne meddelelse: din nem-id er ikke aktiv, Brug midlertidig adgangskode.
    Og dette svar modtager jeg også, når jeg rent faktisk benytter min midlertidige adgangskode til at komme ind. Det er et problem, for det nytter heller ikke at trykke min personlinge – så jeg føler, at jeg er fanget et sted mellem en aktiv og en ikke-aktiv nem-id konto… og det er et problem!
    Jeg synes det ville være fjollet at skulle bestille endnu en midlertidig adgangskode, når jeg nu lige har modtaget denne??

    nogen der kan hjælpe?

    • Hej Mathilde.
      Jeg tror helt sikkert det nemmeste for dig vil være at bestille en ny midlertidig adgangskode.
      Hvis du skulle få fat i nemID på deres support, så tror jeg også de vil foreslå samme løsning.

      Håber du får løst dit problem :-)

  • Lasse

    Hej,

    Jeg er helt enig i at NemID er alt andet end nemt. Hvordan kan det være, at vi i 2010/11 skal leve med et så antikveret system? Min erfaring er, at det absolut ikke har gjort livet lettere for mig. Det var langt lettere, den gang jeg havde den elektroniske nøgle – det var trods alt ikke så ofte, jeg skulle ind på min netbank fra en fremmed maskine. Nu skal jeg have nøglekortet frem hver gang. Jeg har set mange bedre og mere elegante løsninger: eksempelvis i Norge, hvor bankerne har et system, hvor man får både et nøglekort og muligheden for at modtage en kode via SMS. Således kan man ved indlogning vælge om man vil anvende nøglekortet eller have koden med SMS. Vælges det sidste, modtager man i løbet af nogle sekunder en éngangsnøgle – lettere og mere portabelt kan det næppe blive!

Skriv et svar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>